Ny Roman
Udkommer 19.maj 2022
Bogreception på Jagtvejens bibliotek kl 16 -18
OBS! Jeg satser på at lukke kl.18 i stedet for kl.19
I mange år har Vivi forsøgt at holde sin fortid i det lesbiske miljø ud i en armslængde. Hun er bange for at miste sin mand og sin datter, hvis hendes sande følelser bliver afsløret. Men da nye
naboer flytter ind bliver hun konfronteret med sin fortid og sig selv.
Romanen handler om to lesbiske kvinders venskab og kærlighed gennem 50 års
udvikling i kvindebevægelsen. Deres veje fra det lesbiske klubmiljø i slutningen af 1960’erne til basisgrupper og indtagelse af det første kvindehus – kvindelejren på Femø – besættelsen af Dannerhuset
– Kvindehøjskolen i Visby – den lesbiske strand på Lesbos – udflytning til Langeland – hatecrime og gay pride rundt omkring i bl.a. Paris og Rom. Kampene har været mange og er stadig aktuelle.
Romanen er en selvstændig fortsættelse af ”På den forkerte side”.